Eksperter sår tvivl om regeringens indkøbsplan: »Man lægger sine æg i meget få kurve«

Når partierne i disse dage forhandler om en række nye tiltag, der skal styrke sikkerheden i Arktis, skal de beslutte, hvad der skal træde i stedet for fire gamle, udrangerede patruljeskibe. På bordet har regeringen lagt et forslag om, at to nye skibe fremover skal sikre dansk suverænitet i et område, der i stigende grad er ved at udvikle sig til et geopolitisk minefelt med USA på sidelinjen. Men ifølge førende eksperter skal der mere til. »Erfaringen viser, at hvis man skal have et skib til søs hele tiden, skal man have tre skibe,« lyder det fra Alexander With, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet, og som selv har en fortid i Søværnet. »Der vil altid være ét, der er på værft, og ét der er på træningsøvelse eller lignende. Så uanset om de to skibe er bedre og mere moderne end de fire, vi har nu, vil de formentlig ikke kunne levere en kontinuerlig effekt,« siger han. Han får opbakning fra Kristian Søby Kristensen, seniorforsker på Københavns Universitet med speciale i sikkerhedspolitik. »Hvis man bytter fire skibe ud med to, så kan det godt være, at der er mere højteknologisk udstyr om bord på de to nye, men de er jo ikke højteknologiske nok til, at de kan være flere steder på én gang,« siger han. Forældede modeller De fire nuværende inspektionsskibe i den såkaldte THETIS-klasse har efterhånden 35 år på skroget. Det betyder, at det oftere og oftere sker, at de faktisk ikke kan varetage de opgaver, de er forpligtede til. Dertil kommer, at skibene – ifølge DR – ikke lever op til de krav, NATO stiller til sine medlemslande. Partierne bag forsvarsforliget er under de igangværende forhandlinger om en styrket dansk militær indsats i Arktis blevet præsenteret for tre mulige optioner for investeringer i nye patruljeskibe. Option ét indebærer køb af to nye skibe som erstatning for de fire nuværende skibe i den såkaldte THETIS-klasse – det vil koste omkring 6,4 milliarder kroner. Option to er køb af tre nye skibe til en pris på 8,9 milliarder kroner, og option tre indebærer køb af fire skibe til en pris på 11,6 milliarder kroner. Regeringen har egentlig spillet ud med den billigste og mindst vidtrækkende option, men torsdag gjorde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) det klart, at han forventer, at Danmark de kommende år – bredt set – kommer til at bruge markant mere end de 300 milliarder kroner, der i forvejen er afsat til Forsvaret. »De udfordringer, vi ser i forhold til Arktis og for den sags skyld også i forhold til NATO, gør, at den her regning bliver meget, meget stor. Jeg kender ikke det fulde omfang, men er af den opfattelse, at det her er noget, der kommer til at gøre et stort indhug i den danske økonomi,« sagde Troels Lund Poulsen, inden han mødtes til forhandlinger med forligskredsen. Kort tid efter fik han opbakning fra NATOs generalsekretær, hollandske Mark Rutte. Han er endnu ikke klar til at være konkret i forhold til, hvor mange penge NATOs medlemslande til sommer kan forvente at skulle lægge til side til forsvar for at leve op til de såkaldte styrkemål. Men NATO-landene skal bruge en større andel af BNP end i dag, lod han forstå. »Vi vil senere i år lægge os fast på det konkrete tal, men det vil være betydeligt mere end to procent,« lød det fra Rutte, der deltog i World Economic Forum i Davos. Trump truer Med en nytiltrådt amerikansk præsident, der har vist meget eksplicit interesse i at øge den amerikanske tilstedeværelse i og omkring Grønland, giver det da også god mening, hvis regeringen finder den store tegnebog frem. »Der er ikke nogen tvivl om, at vores evne til at overvåge eller anvende magt i Arktis er meget begrænset. Problemet er, at Arktis i lang tid har været lavt prioriteret – i øvrigt også fra amerikansk side – så vi har ikke investeret deroppe. Skibene er for eksempel blevet ældre og ældre, og der er ikke kommet noget, der har kunnet erstatte dem,« siger Alexander With fra Forsvarsakademiet. Når det kommer til de igangværende Arktis-forhandlinger, er der flere gode grunde til at købe mere end de to skibe, som regeringen oprindeligt lagde op til, siger han. »Det andet problem er, at man vil bruge de her skibe til at overvåge mod trusler. Men problemet er bare, at hvis de trusler rent faktisk skulle materialisere sig, så kan det jo måske gøre noget ved de skibe. Skibe har det med at gå ned i krig, og hvis bare et af de her skibe lige pludselig bliver ramt, så har man lige pludselig mistet 50 procent af sin kapacitet. Ved at investere i to skibe lægger man sine æg i meget få kurve.« Både Dansk Folkeparti og SF har da også tidligere givet udtryk for, at de netop mener, at de to skibe, regeringen har spillet ud med, er for lidt. Det samme gælder for De Konservatives Rasmus Jarlov. »Det er for lidt med to skibe,« slår Jarlov fast. Han mener dog, at de øvrige initiativer i regeringens udspil kan løse nogle af udfordringerne i Arktis. »Det er et faktum, at overvågningen af både farvandet og luftrummet i Grønland er mangelfuld, men jeg mener faktisk, at den her pakke kan løse udfordringerne og vil være en betydelig styrkelse af tilstedeværelsen i Arktis.« Ud over nye inspektionsskibe forhandler forligspartierne i øjeblikket også om en række andre tiltag, der skal forbedre Danmarks mulighed for at overvåge de enorme hav- og landområder i Arktis. Blandt andet er etableringen af nye satellitsystemer og jordbaserede sensorer også på forhandlingsbordet i Forsvarsministeriet. Og det giver god mening, mener Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiet. »Det er bemærkelsesværdigt, at der er et kæmpe hul hen over Grønland, når det kommer til radardækning. Det betyder, at russiske fly kan flyve hen over Grønland og ud i Nordatlanten, uden vi ser det,« siger han. Men selvom Rasmus Jarlov går til forhandlingerne med et positivt sind, gør han sig ingen vildfarelser om, at indholdet af Arktis-pakken – uanset hvor stor den bliver – på nogen måde vil formilde Donald Trump og ændre planerne om ejerskab til Grønland. »Jeg hører ikke til en af dem, der tror, at USA vil have kontrol over Grønland, fordi vi ikke har investeret nok i overvågning, eller fordi vi ikke har styr på sikkerheden. Det handler om, at Grønland ønsker selvstændighed, og så rykker USA nu,« siger Rasmus Jarlov. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har tidligere udtalt, at han ikke er afvisende over for flere skibe end de to, som regeringen har spillet ud med. »Det er ikke sådan, at jeg stædigt siger, at det kun skal være to nye skibe. Jeg lytter til partierne. Jeg er villig til at drøfte mange ting, men det er vigtigt for mig, at det skal kunne finansieres,« lød det fra Lund Poulsen i sidste uge. https://www.berlingske.dk/politik/eksperter-saar-tvivl-om-regeringens-indkoebsplan-man-laegger-sine-aeg-i